Langeskovs Historie
Byen Langeskov har sandsynligvis fået sit navn fra den lange skov, der strakte sig i en øst-vestlig retning. Den 8. december 1679 gav Kong Christian V fra sit slot i København et kongeligt privilegium til Knud Urne Sifvertsen fra Juelskov til at drive en kro. Kroen lå oprindeligt på den plads, hvor Truelsholm nu ligger, som tidligere fungerede som eksercerplads under Nyborg Slot.
Indtil 1816 blev der afholdt herredsting i tinghuset i Røjerup (nu Langeskov), hvilket har givet navn til Tingvej. En del af det gamle tinghus er stadig bevaret, dog ikke i sin oprindelige form. Tinghuset ligger i dag på Lærkevej 12, Langeskov.
Bomhuset
Bomhuset, opført i 1821, lå oprindeligt ved to-mile stenen øst for Odense, ved hjørnet af Nyborgvej og Jernbanegade i Langeskov. Som bomhus fungerede det som betalingssted på den nye chaussé-vej fra Nyborg til Middelfart, som åbnede i 1820. Rejsende kunne ikke fortsætte deres færd uden at betale “bompenge”. Disse chausséer var forbedrede hovedlandeveje, bygget efter en forordning fra 1761, men opførelsen trak ud over mere end 100 år grundet krig og økonomisk krise. Efter protester fra brugerne blev bompengene afskaffet i 1850, og bommen blev fjernet. Bomhuset blev i 1946 flyttet til Den Fynske Landsby.
Byens Udvikling og Infrastruktur
Langeskov, som vi kender den i dag, opstod omkring landevejen, der krydser Fyn. Fra midten af 1850’erne blev byens udvikling tæt forbundet med Fyns infrastruktur. Dengang kaldtes området “Langeskov Huse”, som var en mindre bebyggelse. Med anlæggelsen af jernbanen over Fyn i 1865, kendt som ”Dronning Louises Jernbane”, fik Langeskov ikke straks en station. Dog åbnede der den 1. juni 1869 en stoppeplads, som i 1888 blev udvidet til en egentlig station. Dette førte til, at byen voksede hurtigt langs landevejen og langs det, der nu hedder Jernbanegade, med bebyggelse på begge sider af jernbanen.
Handel og Industri
Udviklingen af jernbanen tiltrak forskellige servicefag og små industrier, som gradvist voksede til større virksomheder. Jernbanen har haft stor betydning for byens udvikling, og flere store virksomheder etablerede sig tæt på stationen. Disse omfattede bl.a. en plovfabrik, træskofabrik, finerfabrik, legetøjsfabrik og en værktøjsfabrik, som alle eksisterede i mere end 75 år. Jernbanegade var tidligere byens handelsgade med forretninger i næsten alle bygninger, hvilket skabte et rigt handelsliv.
Den tidligere jernbaneoverskæring medførte ofte kø, når bommene var nede. I 1992 blev overskæringen lukket af sikkerhedsmæssige årsager på grund af togtrafikkens øgede hastighed, hvilket delte byen i to. De få butikker nord for jernbaneoverskæringen måtte lukke, da det blev for besværligt at krydse jernbanen. Jernbanen, der tidligere havde skabt liv i byen, bidrog nu til at skabe en opdelt by, og Jernbanegade mistede sin vitalitet.
Udbygning og Motorvejsforbindelse
Fra 1960’erne begyndte byen at vokse syd for jernbanen. Flere nye industrivirksomheder flyttede til området, og mange placerede sig nær den kommende motorvej. Der blev opført flere parcelhuse, et butikscenter, en skole, en børnehave og et plejehjem.
Langeskov kom på motorvejskortet i september 1980, da den østlige vejforbindelse blev forlænget fra Hjulby til Langeskov. Fem år senere, i august 1985, blev motorvejen over Fyn færdig, med åbningen af strækningen fra Langeskov til Korsebjerg. Med sin beliggenhed tæt på motorvejen tiltrak Langeskov over årene mange store industrivirksomheder, som har bidraget til byens fortsatte vækst og udvikling.